Status, 26. januar 2017


Min portrætudstilling på Frederiksborg Slot der åbnede 12. januar blev åbnet med maner. Lisbeth Bonde holdt en fin åbningstale, Peter Bastian spillede små stykker af J.S. Bach. Det var en fornøjelse at se de lyslevende modeller gå omkring blandt malerierne af dem. Udstillingen hænger i Prinsessefløjen i stueetagen til højre for indgangen. Den egner sig fortræffeligt til portrætterne, som i antal kom op på ca 120 i alt. De limfarvede vægge i forskellige klare farver klæder malerierne. Jeg er selv vældig godt tilfreds med resultatet. I museets lille biograf vises 3 film om mit arbejde med portrætter. Andreas Kildegaards ”The Hat”, Morten Søndergaards ”Portræt”og Rasmus Nielsens ”Erling Olsen i 1 farve”.

Min kommende udstilling på Kunstmuseet i Saint-Etienne, Frankrig, er ved at være endelig planlagt og snart klar til afhentning.
Jeg arbejder på et stort maleri, der skal afslutte udstillingen. Desuden 3 store tegninger. Jeg er meget spændt på at vise mine værker på museet, som har den største samling af moderne kunst i Frankrig næst efter Beaubourg i Paris. Bogen, som udgives i forbindelse med udstillingen, har fine tekster af Merete Sanderhoff og Jens Christian Grøndahl.

Jeg har på det seneste debuteret i et nyt medie, radioen. I to forskellige programmer. Torben Brandts ”Radiofortællinger”på P1 og Poul Pilgaard Johnsens ”Flaskens Ånd”på Radio 24syv. Sidstnævnte kan høres på lørdag den 4. februar 2017.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *